Personer

De vigtigste skikkelser i den græske antik – fra Homers episke digte til Plutarchs biografier. Brug søgefeltet eller kategoriknapperne til at filtrere, eller klik på en person for at læse mere.

Arkaisk periodeca. 800–500 f.Kr.
Digter

Homer

ca. 800 f.Kr.

Forfatteren bag Iliaden og Odysseen – de to episke digte, der grundlagde hele den vestlige litterære tradition og formede grækernes verdensbillede i århundreder.
Digter

Hesiod

ca. 700 f.Kr.

Digter bag Theogonien og Værker og Dage. Systematiserede de græske myter om gudernes oprindelse og beskrev bondelivets vilkår med moralsk alvor.
Statsmand

Solon

ca. 638–558 f.Kr.

Athensk lovgiver og en af de syv vise. Annullerede gæld, afskaffede gældsslaveri og inddelte borgerne i klasser efter indkomst – grundlaget for det athenske demokrati.
Digter

Sappho

ca. 630–570 f.Kr.

Lyrisk digter fra Lesbos, berømt for sine intense og personlige kærlighedsdigte. Blev i antikken kaldt "den tiende muse" for sin poetiske mestring.
Filosof

Thales

ca. 624–546 f.Kr.

Regnes for den første vestlige filosof. Foreslog at vand er alstof og søgte naturlige forklaringer på naturfænomener frem for mytologiske.
Statsmand

Peisistratos

ca. 600–527 f.Kr.

Athens tyran, der regerede mildt og lod Solons love bestå. Fremmede byggeri, religiøse fester og kunst – under hans styre blev Homers digte samlet og nedskrevet.
Filosof

Pythagoras

ca. 570–495 f.Kr.

Grundlagde en filosofisk skole, der forbandt matematik, musik og kosmologi. Mest kendt for den pythagoræiske læresætning og idéen om sfærernes harmoni.
Filosof

Heraklit

ca. 535–475 f.Kr.

Filosof fra Efesos, kendt for idéen om evig forandring – "alt flyder" – og logos som universets ordnende princip bag modsætningernes samspil.
Klassisk periodeca. 500–323 f.Kr.
Dramatiker

Aischylos

ca. 525–456 f.Kr.

Tragediens fader. Indførte den anden skuespiller og skabte den dramatiske dialog. Orestien er hans hovedværk og den eneste bevarede trilogi fra antikken.
Digter

Pindar

ca. 518–438 f.Kr.

Antikkens største lyriske digter, berømt for sine sejrshymner til vindere ved de olympiske og andre panhelleniske lege. Billedrig og musikalsk stil.
Filosof

Anaxagoras

ca. 500–428 f.Kr.

Første filosof i Athen. Lærte at nous (fornuft) ordner kosmos og at solen er en glødende sten. Anklaget for gudløshed og forvist – et fortilfælde for Sokrates' skæbne.
Dramatiker

Sofokles

ca. 496–406 f.Kr.

Perfektionerede tragedien og tilføjede den tredje skuespiller. Kong Ødipus og Antigone er blandt verdenslitteraturens mest indflydelsesrige dramaer.
Statsmand

Perikles

ca. 495–429 f.Kr.

Athens ledende statsmand i bystatens guldalder. Styrkede demokratiet, igangsatte opførelsen af Parthenon og samlede byens intellektuelle elite.
Historiker

Herodot

ca. 484–425 f.Kr.

"Historiens fader." Skrev det første store historieværk om perserkrigene og beskrev kultur og skikke fra hele den antikke verden.
Dramatiker

Euripides

ca. 480–406 f.Kr.

Bragte realistiske menneskeskildringer til tragedien. Medea og Bakkhanterne viser hans psykologiske dybde og mod til at udfordre konventioner.
Filosof

Sokrates

ca. 470–399 f.Kr.

Filosofiens grundfigur i Vesten. Underviste gennem spørgsmål (den sokratiske metode) og insisterede på selvransagelse som vejen til visdom.
Historiker

Thukydid

ca. 460–400 f.Kr.

Forfatteren bag Den Peloponnesiske Krig. Grundlagde kritisk historieskrivning baseret på evidens, rationel analyse og realistisk magtforståelse.
Filosof

Demokrit

ca. 460–370 f.Kr.

Udviklede atomteorien: alle ting består af udelelige partikler i bevægelse gennem tomrum. En af antikkens mest fremsynede og systematiske tænkere.
Læge

Hippokrates

ca. 460–370 f.Kr.

"Lægernes fader." Adskilte medicinen fra overtro og grundlagde klinisk observation. Hippokrates' ed bærer stadig hans navn og former lægeetikken.
Dramatiker

Aristofanes

ca. 446–386 f.Kr.

Oldkomediens mester. Hans skarpe politiske satirer – bl.a. Skyerne og Lysistrata – er de eneste bevarede komedier fra den klassiske periode.
Historiker

Xenofon

ca. 430–354 f.Kr.

Athensk officer og Sokrates-elev. Skrev Anabasis om de 10.000 lejesoldaters march og Memorabilia – et uvurderligt alternativt portræt af Sokrates.
Filosof

Platon

ca. 428–348 f.Kr.

Sokrates' elev og grundlægger af Akademiet. Hans idélære og dialoger har formet vestlig filosofi, politik og erkendelseslære i over to årtusinder.
Filosof

Aristoteles

384–322 f.Kr.

Platons elev og Alexanders lærer. Systematiserede logik, etik, politik, biologi og poetik. Vestens mest indflydelsesrige tænker.
Taler

Demosthenes

384–322 f.Kr.

Antikkens største taler. Hans filippiske taler advarede Athen mod Makedoniens fremmarch og satte standarden for politisk retorik.
Hellenistisk & romersk periode323 f.Kr. – 120 e.Kr.
Filosof

Epikur

341–270 f.Kr.

Grundlagde epikuræismen, der sætter sjælero (ataraxia) som livets mål. Lærte at lykke opnås gennem mådehold og venskab, ikke overdrivelse.
Matematiker

Archimedes

ca. 287–212 f.Kr.

Antikkens største matematiker og opfinder. Opdagede opdriftsprincippet, beregnede pi med hidtil uset præcision og opfandt geniale mekanismer.
Historiker

Plutarch

ca. 46–120 e.Kr.

Forfatter til Parallelle Liv, der sammenligner berømte græske og romerske skikkelser. En uvurderlig kilde til antikkens historie og moralfilosofi.