Sokrates
ca. 470–399 f.Kr.Sokrates er filosofiens centrale skikkelse i den vestlige tradition. Han efterlod ingen skrifter, men hans tanker kendes gennem elever som Platon og Xenofon. Han tilbragte sit liv på Athens gader og torve i samtale med medborgere om dyd, retfærdighed og det gode liv.
Hans metode – den sokratiske dialog – bestod i at stille spørgende spørgsmål, der afslørede modpartens uvidenhed og tvang til selvstændig tænkning. Hans berømte udsagn "jeg ved, at jeg intet ved" udtrykker den ydmyghed over for erkendelsens grænser, som han anså for sand visdom.
Liv og virke
Sokrates var stenhuggersøn og tjente som soldat i den Peloponnesiske Krig. Han levede nøjsomt og var kendt for sin usædvanlige udholdenhed og sit excentriske ydre. I modsætning til sofisterne tog han aldrig betaling for sin undervisning og hævdede blot at være en jordmoder for andres tanker.
Retssagen og døden
I 399 f.Kr. blev Sokrates anklaget for at fordærve ungdommen og for ikke at ære byens guder. Han blev dømt til døden og drak gift (skarntyde). Hans modige forsvarstale og villige accept af dødsdommen, gengivet i Platons Forsvarstale og Faidon, blev symbolet på filosofisk integritet og har inspireret tænkere i over to årtusinder.
Læs mere