Platon

Sokrates' tale ved sin retssag i 399 f.Kr., hvor han var anklaget for at fordærve ungdommen og ikke ære byens guder. Han forsvarer sit livs virke og nægter at opgive filosofien. "Det uundersøgte liv er ikke værd at leve," erklærer han. En grundtekst om samvittighedens frihed.

Sokrates' ven Kriton besøger ham i fængslet og tilbyder at arrangere en flugt. Sokrates afviser og argumenterer for, at man aldrig må handle uretfærdigt – heller ikke mod dem, der har behandlet én uretfærdigt. En kort, kraftfuld dialog om borgerens pligt over for lovene.

Sokrates møder præsten Euthyfron ved retten og spørger: hvad er fromhed? Er noget fromt, fordi guderne elsker det, eller elsker guderne det, fordi det er fromt? Dialogen afdækker det berømte "Euthyfron-dilemma", der stadig diskuteres i religionsfilosofi.

En kort dialog om digterkunstens natur. Sokrates argumenterer for, at rapsoden Ion ikke formidler Homers digte ved faglig indsigt, men ved guddommelig inspiration – en "begejstringens kæde" fra musen gennem digteren til tilhøreren.

Sokrates diskuterer med sofisten Hippias om løgn og sandhed og når den paradoksale konklusion, at den, der lyver med vilje, er "bedre" end den, der gør det af uvidenhed – for kun den vidende kan vælge. En provokerende øvelse i sokratisk logik.

En undersøgelse af skønhedens natur. Sokrates afviser sofisten Hippias' forsøg på at definere det skønne som guld, berømmelse eller nytte, og viser at spørgsmålet "hvad er skønhed i sig selv?" er vanskeligere, end det lyder.

To athenske generaler diskuterer med Sokrates om, hvad mod er. Dialogen afslører, at selv erfarne krigere ikke kan definere modets væsen – og peger mod den sokratiske indsigt, at sand dyd kræver viden om det gode.

En dialog om besindighed (sofrosyne). Den unge Charmides og hans onkel Kritias forsøger at definere besindighedens dyd, men ingen definition holder. Et tidligt eksempel på sokratisk begrebsanalyse – og selve kernetemaet for denne hjemmeside.

En dialog om venskabets natur. Sokrates undersøger, hvad der gør to mennesker til venner, og viser at hverken lighed, modsætning eller nytte alene kan forklare det. Spørgsmålet forbliver åbent – men samtalen selv er et eksempel på filosofisk venskab.

Sokrates møder den berømte sofist Protagoras og diskuterer, om dyd kan læres. En livlig og dramatisk dialog med mange deltagere, der rejser grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem viden og moralsk handling – kan man vide, hvad der er rigtigt, og alligevel handle forkert?

En komisk dialog, hvor to sofister demonstrerer absurde argumentationstricks over for en forvirret tilhører, mens Sokrates viser forskellen mellem ægte filosofi og tom ordkløveri. En underholdende advarsel mod sofistisk spidsfindighed.

Kan dyd læres? Sokrates demonstrerer med en slavegutt, at vi "erindrer" matematiske sandheder, vi aldrig har lært – det berømte argument for anamnesis (erindringslæren). Introducerer også det vigtige skel mellem sand overbevisning og egentlig viden.

En stor dialog om retorik og retfærdighed. Sokrates konfronterer tre talere og argumenterer for, at det er bedre at lide uret end at begå den, og at retorikken uden filosofi blot er tom smiger. En af Platons mest passionerede og moralsk ufravigelige tekster.

Sokrates gengiver en gravtale over faldne soldater, angiveligt lært af Perikles' ledsagerske Aspasia. En blanding af parodi og patriotisme, der stiller spørgsmål ved den politiske retoriks virkemidler og dens forhold til sandhed.

Sokrates' sidste timer i fængslet, hvor han roligt argumenterer for sjælens udødelighed over for sine grædende venner. En af filosofiens mest bevægende tekster og et afgørende bidrag til vestlig metafysik og tanken om et liv efter døden.

En samling taler om kærlighedens natur, holdt ved et drikkegilde i Athen. Kulminerer i Sokrates' gengivelse af præstinden Diotimas lære om kærlighedens opstigning – fra det skønne legeme til det skønne i sig selv. En af filosofiens smukkeste tekster.

Platons mest ambitiøse dialog udfolder en vision om det retfærdige samfund ledet af filosofkonger. Rummer hulelignelsen, solens lignelse og den berømte opdeling af sjælen i fornuft, mod og begær. Et hovedværk i vestlig politisk filosofi og erkendelseslære.

Dialog om retorik, kærlighed og sjælens natur. Rummer den berømte myte om sjælevognen, der trækkes af to heste – én ædel, én vild – mod det guddommelige. Udfolder forholdet mellem sand retorik og filosofisk erkendelse i en af Platons mest poetiske dialoger.

En dialog om sprogets natur: afspejler ord tingenes sande væsen, eller er de blot tilfældige betegnelser? Sokrates undersøger navnes oprindelse og funktion i en af de tidligste systematiske refleksioner over sprog og betydning.

En dybtgående undersøgelse af, hvad viden er. Tre definitioner afprøves – viden som sansning, sand overbevisning og sand overbevisning med begrundelse – men ingen holder. Dialogen grundlægger den vestlige erkendelseslære og diskuteres stadig intenst.

Den aldrende filosof Parmenides udfordrer den unge Sokrates' idélære med en række skarpe indvendinger. Dialogens anden del udfolder en svimmelgørende dialektisk øvelse om "det ene og det mange." Platons mest abstrakte og gådefulde værk.

En fremmed fra Elea forsøger at definere sofisten gennem en serie logiske inddelinger og når frem til grundlæggende spørgsmål om væren og ikke-væren. Dialogen reviderer Parmenides' ontologi og bidrager afgørende til den filosofiske begrebsanalyse.

En fortsættelse af Sofisten, der søger at definere den sande statsmand og skelne ham fra sofisten og tyrannen. Udfolder en nuanceret teori om lovgivning, pragmatisk styrekunst og forholdet mellem regler og dømmekraft.

En dialog om det gode liv: er lyst eller indsigt vigtigst for lykken? Sokrates argumenterer for, at det bedste liv er en velordnet blanding af begge, styret af mål, symmetri og sandhed. Platons mest systematiske etiske analyse.

En kosmologisk dialog, hvori Timaios fortæller om verdens skabelse af en guddommelig håndværker (demiurgen). Beskriver universets matematiske struktur, elementernes geometri og den fysiske verdens oprindelse. Et af antikkens mest indflydelsesrige naturfilosofiske værker.

En ufuldendt dialog, der fortsætter Timaios og fortæller myten om Atlantis – det mægtige ø-rige, der sank i havet som straf for sit overmod. Den ældste og eneste originale kilde til Atlantis-legenden.

Platons længste og sidste dialog, skrevet uden Sokrates som karakter. Tre ældre mænd designer et detaljeret lovgrundlag for en ny bystat på Kreta. Et mere pragmatisk alternativ til Statens idealisme og Platons mest realistiske politiske filosofi.

Sokrates henvender sig til den unge, ambitiøse Alkibiades og argumenterer for, at sand politisk magt kræver selvkendskab. Dialogen udfolder det delphiske påbud "kend dig selv" og spørger, hvad selvet – sjælen – egentlig er.

Platons vigtigste og formentlig autentiske brev. Fortæller om hans dramatiske rejser til Syrakus og hans forsøg på at virkeliggøre sin filosofi under tyrannen Dionysios. Rummer den berømte passage om, at de dybeste filosofiske sandheder ikke kan skrives ned.