Anaxagoras
ca. 500–428 f.Kr.Anaxagoras fra Klazomenai i Lilleasien var den første filosof, der slog sig ned i Athen, og bragte dermed den ioniske naturfilosofiske tradition til byens intellektuelle miljø. Han blev en del af Perikles' kreds og øvede stor indflydelse på Athens kulturelle liv.
Han lærte, at nous (fornuft eller intellekt) var den ordnende kraft, der satte kosmos i bevægelse. Alle ting indeholder en blanding af alle stoffer, men nous adskiller og organiserer dem – en idé, der pegede frem mod senere filosoffers skelnen mellem stof og ånd.
Naturfilosofi
Anaxagoras gav den første korrekte forklaring på solformørkelser og hævdede, at solen er en glødende sten større end Peloponnes – ikke en guddom. Månen, mente han, modtager sit lys fra solen. Disse påstande var revolutionære og blev opfattet som gudsbespottelse af mange athenere.
Betydning og eftermæle
Anaxagoras blev anklaget for gudløshed (asebeia) og måtte forlade Athen – et skæbnesvangert fortilfælde, der foregriber Sokrates' retssag. Hans begreb om nous som kosmisk fornuft inspirerede både Platon og Aristoteles, der dog kritiserede ham for ikke at udfolde idéen konsekvent nok.
Læs mere