Aristoteles

Aristoteles' grundlæggende klassifikation af, hvad der kan udsiges om virkeligheden. Identificerer ti kategorier – substans, kvantitet, kvalitet, relation, sted, tid m.fl. – som alt eksisterende falder ind under. Et fundament for vestlig logik og ontologi.

Undersøger forholdet mellem sprog, tanke og virkelighed. Analyserer udsagns sandhed og falskhed og formulerer det berømte problem om fremtidige udsagn: er det allerede sandt eller falsk, at der bliver et søslag i morgen?

Udvikler syllogismens formelle teori – den deduktive slutningsform, der i to tusind år var logikkens ubestridte fundament. Aristoteles viser systematisk, hvilke kombinationer af præmisser der fører til gyldige konklusioner.

Undersøger videnskabelig bevisførelse: hvad vil det sige virkelig at vide noget? Aristoteles argumenterer for, at sand viden kræver demonstration ud fra sikre principper, og analyserer forholdet mellem definition, årsag og forklaring.

En håndbog i dialektisk argumentation – kunsten at argumentere overbevisende ud fra almindeligt anerkendte præmisser. Opregner strategier og "topoi" (argumentationstyper), der kan bruges i filosofiske og retoriske debatter.

En systematisk gennemgang af fejlslutninger og sofistiske tricks. Aristoteles identificerer og klassificerer over et dusin typer af fejlagtige argumenter – fra tvetydighed til cirkelslutning – og viser, hvordan de kan afsløres og gendrives.

Aristoteles' grundlæggende værk om natur, bevægelse og forandring. Introducerer de fire årsager (materiel, formel, bevirkende og formål), skellet mellem akt og potens, og argumentet for den ubevægede bevæger – den ultimative kilde til al bevægelse i kosmos.

En kosmologisk afhandling om universets struktur. Beskriver Jorden som en kugle i verdens centrum, omgivet af koncentriske himmelsfærer. Selvom modellen er forældet, formede den astronomisk tænkning fra antikken til Kopernikus.

Undersøger, hvordan ting opstår, forandres og forgår i den fysiske verden. Analyserer de fire elementers – jord, vand, luft og ild – indbyrdes omdannelser og grundlægger en teori om forandring, der dominerede naturfilosofien i århundreder.

Behandler fænomener i atmosfæren og på jordens overflade: vind, regn, torden, regnbuer, jordskælv og kometer. Et tidligt forsøg på systematisk naturvidenskabelig forklaring af vejr og geologiske processer uden at ty til overnaturlige årsager.

En undersøgelse af sjælens natur og funktioner. Aristoteles definerer sjælen som legemets form og analyserer sansning, forestillingsevne, hukommelse og tænkning i en systematisk psykologi. Et hovedværk, der stadig diskuteres i bevidsthedsforskning.

Et monumentalt zoologisk værk, hvori Aristoteles klassificerer og beskriver over 500 dyrearter baseret på egne observationer. Behandler anatomi, adfærd, ernæring og forplantning med en empirisk grundighed, der var enestående i antikken og ikke blev overgået før moderne tid.

Undersøger dyrenes anatomi og forklarer, hvorfor forskellige dyr har netop de organer og legemsdele, de har. Aristoteles argumenterer teleologisk: naturen skaber intet forgæves, og hver del tjener et formål for dyrets overlevelse.

En detaljeret undersøgelse af forplantning hos dyr, fra insekter til pattedyr. Analyserer arvelighed, fosterudvikling og kønsforskelle. Det mest biologisk ambitiøse værk fra antikken og et vidnesbyrd om Aristoteles' enestående observationsevne.

Undersøger de mest grundlæggende spørgsmål om væren, substans og årsagsforhold. Aristoteles skelner mellem stof og form, akt og potens, og formulerer teorien om de fire årsager. Titlen "metafysik" ("efter fysikken") har givet navn til en hel filosofisk disciplin.

Aristoteles' hovedværk om etik udfolder begrebet om dyd som den gyldne middelvej mellem to ekstremer – mod er f.eks. midten mellem fejhed og dumdristighed. Menneskets mål er eudaimonia: lykke forstået som et helt livs blomstring gennem fornuft og dydigt handlen.

Et selvstændigt etisk værk, nært beslægtet med Nikomacheisk Etik, men med egne analyser af lykke, dyd og venskab. Lægger større vægt på det skønne (to kalon) som dydens mål og tilbyder en mere teologisk orienteret forståelse af det gode liv.

En systematisk analyse af statsformer – monarki, aristokrati, demokrati – og deres fordele og faldgruber. Aristoteles argumenterer for, at mennesket er et politisk væsen af natur, og at den bedste stat fremmer borgernes dyd og lykke.

En historisk fremstilling af Athens forfatningsudvikling fra Drakons tid til Aristoteles' samtid. Genopdaget på en papyrus i Egypten i 1879. En uvurderlig kilde til det athenske demokratis institutioner og politiske historie.

En systematisk analyse af overtalelsens kunst. Aristoteles identificerer tre overtalelsesmidler: logos (argumentets styrke), ethos (talerens troværdighed) og pathos (tilhørernes følelser). Forbliver grundteksten i vestlig retorik og kommunikationsteori.

Den første systematiske analyse af litteratur og drama. Definerer tragedien som en efterligning af en alvorlig handling og introducerer begreberne mimesis (efterligning), katharsis (renselse) og peripeti (omslag). Har formet litteraturkritikken i over to tusind år.