Sappho
ca. 630–570 f.Kr.Sappho levede på øen Lesbos og var antikkens mest berømte kvindelige digter. Hun ledede en kreds af unge kvinder viet til musik, poesi og dyrkelsen af kærlighedsgudinden Afrodite. I antikken blev hun kaldt "den tiende muse" for sin poetiske mestring.
Hendes digte er personlige, intense og lyriske med fokus på kærlighed, tab, skønhed og længsel. Hun mestrede den lyriske form med en elegance og følelsesmæssig direkthed, der var enestående for sin tid. Desværre er størstedelen af hendes værk gået tabt, og kun fragmenter er bevaret.
Værker
Hymnen til Afrodite
Det eneste fuldstændigt bevarede digt af Sappho. En bøn til kærlighedsgudinden Afrodite om hjælp i en ulykkelig kærlighed. Digtet viser Sapphos mesterlige brug af den safiske strofe og hendes intense, personlige poetiske udtryk.
Fragmenterne
Omkring 200 fragmenter af varierende længde er bevaret fra Sapphos ni bøger med lyrik. De behandler kærlighed, længsel, tab og skønhed med en følelsesmæssig direkthed, der har fascineret læsere i over 2.500 år. Selv i brudstykker er hendes stemme umiskendelig.
Betydning og eftermæle
Sapphos indflydelse rækker langt ud over antikken. Hun påvirkede romerske digtere som Catullus og Horats og har inspireret utallige forfattere og kunstnere gennem historien. Hendes navn og hjemø har givet ophav til ordene "safisk" og "lesbisk".
Læs mere